Historie

For over 10 år siden blev en flok mænd fra Balling enige om at lave en ski tur til Østrig, og sådan har det så været siden.

Turfacts-Lederergutl

Mangeårige deltager glemmer vist aldrig Lederergütl. Mer suppe?

Deltagerantallet lå i flere år på mellem 12 og 20 skiftende fra år til år. I 2005 var der 26, i 2006 44, og i 2007 nåede vi op på 72 deltagere, og de sidste år har det været omkring 50 deltagere.

Gennem alle årene har det været med Højmark Rejser som arrangør, og destinationen har altid været Saalbach på nær 2012 hvor vi var en tur i Schladming

Turen har altid været tilrettelagt som en 6-dages tur med 4 dage på ski. Turen frem og tilbage er med bus.

Afrejse har tidligere været torsdag middag og hjemkomst om tirsdagen. Dette er fra 2006 ændret til udrejse fredag og

hjemkomst onsdag.

OLYMPUS DIGITAL CAMERAOmrådet er Saalbach-Hinterglemm som har velpræparerede pister, ligesom der findes et effektivt liftsystem og varierede nedkørsler i alle farver.

Indkvarteringsstedet var gennem mange år Gasthof Lederergütl der ligger ca. 4 km. før man fra Zell am See kommer til Saalbach i området Vorderglemm. Yderligere har det været nødvendig med overnatning på Iglsbergerhof.

I 2011 var det pensionatet Hubertushof i Hinterglemm der lagde lokaler til Alpedrengene.

I 2013 fik vi så igen efter en afstikker til Schladming, mulighed for at komme tilbage til Saalbach, og endda mulighed for at bo inde i Saalbach by på pension Astergut.
Astergut havde en rigtig god placering og der var ski ind og ud. Om morgenen have vi mulighed for umiddelbart at løbe ned til 5 forskellige lifter at starte med.

I 2018 flyttede vi  til Hotel Herzblut, og i 2019 over gaden til Bärenbachhof hvor vi også skal være i 2020.

Efter 18 år som “teamchef” er det lidt sjov at se lidt statistik for alle årene.
Således har der været i alt 810 tilmeldinger gennem 18 år. 3 har været med alle år, og ellers er der tæt løb mellem de næste. 124 har blot været med en enkelt gang. Total oversigt