Alpedrengenes skitur til Saalbach-Hinterglemm

Alpedrengene – ski, spas og stive ben siden 2003

Det hele startede i 2003. En flok mænd fra Balling og omegn fik den geniale idé: Lad os tage på skiferie sammen – uden koner, børn og dårlig samvittighed. For at det ikke bare blev endnu en idé glemt over en bajer, lavede vi en hjemmeside. Den skulle selvfølgelig have et navn med lidt schwung.

Inspirationen kom fra året før, hvor en flok seje piger havde været afsted og kaldt sig Lavinetøserne. Så hvad gør en flok handlekraftige jyder? De napper et navn i samme stil – og vupti, Alpedrengene var født!

I starten var det en lille lokal herreklub med base i Balling. Men rygterne om varme afterski, kolde øl og solide carving-sving spredte sig – og snart begyndte andre at hægte sig på. I dag er vi stadig mange folk fra Balling-egnen, men nu med lidt bredere dækningsområde og endnu bredere ski.

Fælles for os er, at vi elsker skiløb – og at vi nyder at kunne tage afsted uden at skulle forklare hjemmefronten, hvorfor man absolut skal ned ad røde pister med fart på. Det er trods alt sjovere at dele liftture, styrt og schnaps med nogen, der forstår det.

Vi har i mange år haft vores egen bus – ingen opsamlinger, ingen skift, bare direkte kurs mod sne og hygge. Og vi kører altid med Højmark, for med kun fire skidage gælder det om at bruge tiden rigtigt – og ikke stå og fedte med bookinger på gebrokkent tysk.

Turen foregår for sæsonen 2026 i perioden 16. - 21. januar. Hilsen Teamchefen

Fantastisk ski dag i 2022 ved toppen af Schönleitenbahn.

Forside-01Forside-02 Forside-03 Forside-04